Folder
|
Vest om byen er der anlagt en ca. 2 km lang natursti med udgangspunkt fra Stationen eller Mosevænget. Det er dog muligt at støde til ved Friskolen eller Hjulmagervej.
Stien går gennem et smukt terræn med en del moser, langs markskel og gennem løvtræskrat.
Oplevelserne er mange, som skifter efter årstiden, f.eks. en dejlig forårsaften hvor der vil være mulighed for at opleve en spændende flora, og fuglenes aftensang.
Hvem vil ikke nyde at sidde på bænken ved mosen bag Friskolen og høre kærsangeren efterligne et utal af fuglestemmer medens solen går ned i vest.
I 2009 blev der opsat info-tavler på udvalgte steder langs Naturstien. Her kan man få informationer om hvilke unikke naturoplevelser stien kan byde på.
|
|
|
|