Bonnet er en lille landsby som ligger i Vestjylland, tæt på Lemvig.

Bonnet nævnes første gang i 1525.

Navnet er sammensat af to ord, bund og ved, som henholdsvis betyder engbund og skov.
Navnet henviser til hvordan egnen så ud på daværende tidspunkt, fugtigt moseområde med kratbevoksning.

Egnen blev kaldt Storen, kratbevokset græsområde, og netop hvor Bonnet opstod mødes Houe-, Tørring-, Vandborg-, Dybe-, Ramme- og Lomborg sogne i et gammelt fæles græsningsområde.

Knud Thøgersen skrev i 1906 i "Skodborg-Vandfuld Herreders og Lemvig Landboforening 1856-1906" følgende om Storen:

"Ad sølede Stier og Hulveje vandrede man for 50 Aar siden gennem æ Stør omtrent parallelt med den Linje, Jernbanen nu tager fra Bonnet til Lemvig. Kun i den tørre Tid om Sommeren var det muligt at befærde Hulvejene med Vogn.
Til begge Sider af den ret optraadte Gangsti, hvorad den gæve Bonde fra Ferring, Trans, Dybe og Ramme skød Genvej til Lemvig med Staven i den ene Haand og Merskumspiben i den anden, laa enkelte tarvelige Rønner mest beboet af tiggende og tvivlsomme Eksistenser.
Der var pløjet nogle Agre hist og her omkring Husene, men det omtrent l Mil lange og 1/4 til 1/2 Mil brede Bælte laa væsentlig hen som Lyng- og Græsareal.
Dog først paa Sommeren var her Folkeliv i dette forventningsfulde Naturlandskab, naar Gaardenes fulde Arbejdsstyrke fra de tilstødende Sogne mødte for at ælte Tørv op af de ejendommelige grydeformede Moser, der her fandtes i Mængde og betragtedes som det værdifuldeste af det hele.
Nu er hele dette Bælte dyrket Kulturland, og de dybe Mosers Tilstede- værelse betragtes kun som et Onde.
Hundreder af Beboere finder nu selvstændig Næring ved godt rationelt Landbrug her, hvorfra Egnens Tiggere havde sine bedste Forkæmpere i sin Tid. "

I takt med opdyrkningen af heden i slutningen af 1800-tallet var der behov for nye byer, der kunne betjene de tilflyttede hedeopdyrkere. Med anlæggelse af jernbanen i 1879 var rammerne for Bonnets fremtid afstukket.
Fra stationen voksede byen ud langs de ældre veje nordpå, mens et mindre bykvarter skød op lige syd for banen.
Omkring århundredskiftet havde byen kro, brugsforening (1887) forsamlingshus (1896), andelsmejeri (1908) foruden friskole (1903) og smedje.
En by med alsidige funktioner var under udvikling.

Knud Thøgersen skrev følgende fra den tid hvor han var formand for Indkøbsforening for Foderstoffer i Bonnet:

"Den i høj Grad tiltagende Omsætning indenfor Landbrugsbedrifterne, som fremkaldtes ved den ny, intensive Dyrkningsmåde og Oprettelsen af Fælles- og Andelsmejerierne krævede tillige et stort Indkøb af fremmede Foderstoffer, og dels for i Fællesskab at skaffe betryggende Sikkerhed for Foderstoffernes Indhold og dels for at få disse bragt ind i den hjemlige Omsætning til den lavest mulige Pris oprettedes så Ringkøbing Amts Indkøbsforening for Foderstoffer. Vi fik tidlig oprettet en Kreds af denne Forening her i Bonnet, og efter 2-3 Ars Forløb med skiftende Formænd blev jeg i 1889 valgt som sådan. Formanden var tillige Forretningsfører og Kasserer.
Nu er det virkelig en egen Sag for en Mand, der sidder i stor Armod og med mange Børn, Måned efter Måned at indkassere Tusinder af Kroner for fremmed Regning uden anden Kontrol end en årlig mangelfuld Revision, og jeg må takke min Gud og min nøjsomme Hustru for, at vi dog reddede Æren gennem denne udsatte Stilling. Det er ikke enhver Kvinde, der kan bevare Nøjsomhedens Instinkt i Erkendelsen af Fattigdommen, når hun ser, at Manden hver Aften lægger Masse af Mønt under sin Hovedpude.
Lønnen for mit Arbejde var 2 Øre pr. 100 Pd. Foderstoffer, så det gav ikke meget at falde tilbage på; men man måtte være nøjsom i sine Fordringer, da Andelssagen skulde bryde sig Vej.
Der var en lille Ekstrafortjeneste ved Budleje for Foderstofforeningen; thi Foderstofferne udleveredes direkte fra Banevognene en Gang om Måneden, og så skulde Folk straks underrettes om Afhentningsdagen. Fra Drengenes sjette År måtte de hver besørge sin Rute. En gennem Ferring og Vandborg, den anden gennem Engberg, Hygum og Hove. Når deres Moder kaldte på dem om Morgenen i Dagbrækningen, at nu skulde de ud på deres Tur, var de straks lysvågne; thi de vidste, at Bønderkonerne tog vel imod dem med Kager, og at sådanne Mænd af den gamle Skole som Laursen Brændgård, Peder Borup osv. ydede dem særlig Anerkendelse med en Drikkeskilling, og så vidste de tillige, at de hver tjente en Kronespenge til Hjemmets fælles Kasse."

Bøgelundvej, der udmunder foran stationsbygningen, er byens hovedgade. Her har handelen etableret sig i et egentligt strøg, og husene i en og to etager ligger tæt i gade linien.
Stationsbygningens placering i aksen for enden af hovedgaden er et særsyn i de nye stationsbyer.
Normalt voksede byen ud langs den gennemgående vej, mens stationen blev opført ved en sidevej et stykke fra hovedgaden. I den henseende danner Bonnet heller ingen undtagelse.
Hovedgaden var tidligere en mindre markvej, før stationen blev opført. Det var således mere et tilfælde end planlægning, der førte til stationsbygningens akse faste placering for enden af hovedgaden.

Følgende kan læses i Sognerådsprotokol 1842-l88l og 1882-1903 vedrørende stationsvej til Bonnet station 1880-1883:

Sognerådsmøde 9. marts 1880:
Der fremlagdes en Ansøgning til Amtet fra Vandborg-Ferring Sogneraad om i en Stationsvei igjennem Vandborg og Dybe-Ramme til Bonnet Station, der er tilstillet os til Erklæring og videre Forhandling med nævnte Sogneraad.
Man vedtog at forhandle med Vandborg-Færring Sogneraad om at faa Veilinnien bestemt til at gaa med den søndre Side af Vandborg Sogn fra vestre Side af Raabjerg Mark og ind i Dybe Sogn ved Christian Toftings Eiendom.

26. jan. 1881:
Med Hensyn til Bonnet Stationsvei, da er Sogneraadets Beslutning afhængig af, om Beboerne er villige til at give fri Jord til den og om Vandborg-Ferring gaar ind paa Amtets Forslag.

5. okt. 1881:
Der bestemtes at Kommunen vil indgaa paa at tilskyde 1/10 del af Anlæget af en Stationsvei fra Bonnet til Vandborg Skjel og Vedligeholdelsen af samme, naar Veien bliver lagt om ad Dybebjerg Gjødningsfabrik og Lodseierne hvis Jord Veien kommer til at gaa over giver den aldeles uden Erstatning og Amtet tilskyder 9/10 del af Anlæget.

27. febr. 1882:
Der fremlagdes Andragende fra en deel Beboere fra den nordlige Del af Dybe Ramme til Amtet om en Stationsvei i Vest fra Bonnet, til Sogneraadets ; Erklæring, hvilken man bestemte at besvare derhen, at Sogneraadet fandt Andragendet billig og at man var villig til at betale 1/10 del af Anlæget og Overtagelse af Veiens Vedligeholdelse, naar den kan komme til at berøre omtrent ved Dybebjerg Høiskole.

I september 1882 bliver der sluttet akkord mellem kommunen og lodsejerne om fri overdragelse af jord til anlægget af en stationsvej til Bonnet

Sognerådsmøde 31. juli 1883:
Man vedtog at føre en 2den klasses Vei ind fra vandborg Skje1 til Stationsvejen et Sted ved Knakkergaarden eller Frederik Moses, naar Vandborg-Ferring Kommune forlænger den nye Stationsvej lige over til Jens Chr. Smeds; sker dette ikke vil man ikke have med den omskrevne Vei at bestille.